Det behøver ikke længere tage en elev mere end få øjeblikke at fremskaffe en stil, der kan score topkarakter i engelsk.

Det afslørede Folkeskolens lille eksperiment, hvor den nye chatrobot ChatGPT på under et minut fabrikerede en besvarelse på en autentisk opgavebeskrivelse fra prøven i skriftlig engelsk. En bevarelse, som en engelsklærer var klar til at tildele en topkarakter.

Men findes der så også redskaber, der kan afsløre, om eleverne har valgt den ’lette’ løsning og fået hjælp fra den nye chatrobot?

Det ville viceleder på Langebjergskolen i Nivå nord for København Malte von Sehested teste efter at have læst om redaktionens eksperiment.

Han kørte derfor selvsamme robotgenererede stil igennem et nyudviklet redskab til genkendelse af tekster skrevet af kunstig intelligens.

Svaret har han delt på Facebook med ordene ”AI prediction: Text written by AI”. Oversat til dansk er det vurderingen fra den kunstige intelligens, at teksten må være skrevet af kunstig intelligens.

Med til vurderingen følger desuden en disclaimer fra genkendelsesredskabet om, at systemet er vurderet til at gætte rigtigt i 80-90 procent tilfælde.

”Det betyder, at for hvert 10. stykke tekst skrevet af et menneske, vil et eller to ved en fejl blive vurderet til at være generet af kunstig intelligens”, skriver genkendelsessystemet.

Har testet tre forskellige redskaber

At den falske elevstil blev afsløret i testen, kommer ikke bag på Malte von Sehested.

Han har længe været meget interesseret i kunstig intelligens og er tidligere formand for It-vejlederforeningen, og han har også en blog, hvor han skriver om sin erfaring med kunstig intelligens.

”Det var meget nemt og krævede ikke andet end at kopiere teksten ind i redskabet”, fortæller han.

Værktøjet hedder AI Writing Check, men også skaberne bag ChatGPT har selv udviklet et lignende værktøj med navnet GPT-2 Output Detector, og et tredje værktøj hedder GPTZero, fortæller han.

Alle tre værktøjer er ifølge Malte von Sehested lette at bruge, men hans erfaring er, at AI Writing Check er lettest.

Her har han også fundet ud af, at værktøjerne endnu ikke kan afsløre tekster skrevet på dansk. Men det er der ifølge Malte von Sehested råd for.

”Kopierer man teksten ind i Google Translate og får den oversat til engelsk, så kan værktøjerne godt genkende, at teksten er skabt af kunstig intelligens”.

Ikke nyt at vi må tilpasse undervisningen

Den nye chatrobot er landet over blevet mødt af bekymring og en tydelig understregning af, at det er snyd, hvis eleverne benytter.

Men det er der ikke grund til, mener Malte von Sehested. Men den nye teknologi giver anledning til at tænke noget af undervisningen på en ny måde. Og det er langt fra første gang i historien, at skolens faglighed må tilpasse sig den teknologiske udvikling, peger han på.

”Det blev mødt med stor forskrækkelse blandt matematiklærerne, da lommeregneren kom frem: Skal vi forbyde dem eller lære eleverne at bruge dem, og hvis vi gør det, hvad betyder det så for matematikundervisningen?”.

”Det gjorde, at det pludselig ikke længere var så vigtigt at kunne lægge en helt masse tal sammen, for det kan lommeregneren. I stedet er det vigtigere at have en god talforståelse, så vi fx kan fornemme, om regningen i supermarkedet virker til at passe ud fra de ting, vi har lagt i på båndet, og at vi ved, hvornår der er behov for at kende det præcise tal, som lommeregneren kan hjælpe os med”, siger han og peger på, at skriveprogrammernes stavekontrol også er et eksempel på et værktøj, der har haft betydning for undervisningen.

”Og den har siden også fået grammatikkontrol. Og vi har også maskinoversættelse som Google Translate, som alle er redskaber, der påvirker måden, vi bør tænke undervisningen”.

Udvid snakken om skriftlige opgaver

At det ikke længere tager mange øjeblikke at være i stand til at fremstille en skriftlig opgave på højt niveau, giver ifølge Malte von Sehested på samme vis anledning til at arbejde med elevernes skriftlige arbejde på en ny måde.

”Det kan være, at det ikke skal være selve afleveringen, der skal være i fokus, men i stedet en efterfølgende fremlæggelse eller diskussion med klassen. For det bliver hurtigt afsløret, at du ikke har forstået stoffet, hvis ikke du kan gengive det med dine egne ord”, siger han.

Ifølge Malte von Sehested vil det være forkert og ærgerligt, hvis eleverne får at vide, at de ikke må bruge den nye chatrobot. Han foreslår i stedet, at man bruger chatrobotten aktivt i undervisningen.

”Man kan med fordel sige til eleverne: ’I må gerne bruge ChatGPT til at blive klogere på det emne, vi arbejder med. Men husk at den ikke ved alt, så lad os bruge noget tid på at finde ud af, hvad den er god til, og hvad den ikke er god til. Og så krydstjekker vi de svar, vi får fra chatrobotten, med andre kilder”.

Giv chatbotten forskellige roller

Han har også et forslag til, hvordan man fx kan bruge chatrobotten i samfundsfag. Her kan chatrobotten være et redskab til arbejde med forskellige former for argumentation og perspektiver.

”Lige da vi havde fået ny regering, bad jeg chatrobotten om at argumentere som statsminister for, hvorfor vi skal arbejde mere. Bagefter bad jeg den argumentere for det samme blot som arbejdsgiver, og man kan også bede den om modargumenter, hvis den var en fagforening”.

”Så kan man tage en snak med eleverne om, hvad det er for nogle ting, den trækker på, når den bliver sat ind i nogle roller.

Det store fokus på den nye chatrobot kan også bruges til at sætte fokus på teknologien bag robotten, foreslår Malte von Sehested.

”Hvordan er det, at den fungerer? Hvor meget energi koster det at drive den? Er det en fornuftig måde at bruge resurser på? Og er det etisk forsvarligt at personer i Afrika har fået en meget lav løn for at hjælpe den af med sine værste vaner ved at skulle læse en masse grimme tekster igennem?”