header banner
Default

Danmarks Domstole – international retsorden


Tekst: Nana Vogelbein

I år er det 50 år siden, at Danmark kom med i EF, som vi i dag kender som EU. Medlemskabet har medført markante ændringer for det danske retsvæsen, og næsten alle politiske emner har en europæisk vinkel. Det gælder også på det retspolitiske område, hvor 27 medlemslande samarbejder om at finde fælles fodslag, selvom det lovgivningsmæssige udgangspunkt i de respektive lande kan være vidt forskelligt.

”Den fælles og ensartede retshåndhævelse er et omdrejningspunkt i EU-samarbejdet. Samarbejdet gør det muligt at opretholde EU som en sammenhængende retsorden på tværs af landegrænser”, fastslår Nina Holst-Christensen, kommitteret i EU-ret og Menneskeret for Lovafdelingen i Justitsministeriet. Hun er en af de embedsmænd, som repræsenterer Danmark i forhandlinger ved EU-Domstolen.

Med danske briller

Danmark, altså den danske regering, skal selvsagt altid afgive indlæg i direkte sager mod Danmark, men langt størstedelen af de danske regeringsindlæg afgives i retssager uden særlig dansk tilknytning.

I forsommeren 2023 blev der f.eks. afgivet et dansk mundtligt regeringsindlæg over for EU-Domstolens fulde plenum – 27 dommere – i endnu en logningssag. Spørgsmålet om medlemsstaternes adgang til - efter EU-retten - at pålægge teleselskaberne at registrere og lagre (logge) teledata, men ikke indholdet af en kommunikation, og politiets og anklagemyndighedens adgang til at få disse data udleveret med henblik på bekæmpelse af kriminalitet har været genstand for mange præjudicielle sager ved EU-Domstolen. Der er derfor en omfattende retspraksis på området.

Denne gang drejede sagen sig om en fransk præjudiciel sag om bekæmpelse af ophavsretskrænkelser (ulovlige fildelinger) og udlevering af IP-adresser forelagt af Conseil d’État, som er den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Frankrig. Logningssagerne er vigtige, fordi de drejer sig om afvejning af privatlivsbeskyttelse over for kriminalitetsbekæmpelse.

Fra dansk side blev der i sagen argumenteret for, at pligten for teleselskaberne til at registrere og opbevare IP-adresser, der angiver, hvilken internetbruger der på et bestemt tidspunkt er blevet tildelt en bestemt IP-adresse, samt myndighedernes adgang til adressen ikke udgør et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder. IP-adresser vedrører nemlig kun oplysninger om identiteten af den pågældende internetbruger og ikke hvilke hjemmesider og lignende, vedkommende har været inde på.

”Selvom sagen ikke har direkte forbindelse til Danmark, er det vigtigt, at EU-Domstolen også får viden om de danske regler på området, når Domstolen skal tage stilling til, hvilke svar den skal give i den franske præjudicielle sag. EU-Domstolens svar kan nemlig få betydning for opretholdelsen af de danske logningsregler”, forklarer Nina Holst-Christensen.

Stigende involvering

I perioden 2017-2021 blev 177 ud af 217 danske indlæg givet i sager, der var forelagt af domstole i andre lande eller direkte sager mellem parter uden for Danmark. Danmarks rolle i retssagerne har gennem årene udviklet sig markant, og i dag spiller vi en meget aktiv rolle ved Domstolen.

”Særligt de seneste fem år er der sket en væsentlig stigning, og vi har aldrig ført så mange sager, som vi gør nu. Danmark anvender flittigt sin adgang til at afgive indlæg i en række retssager for at give danske synspunkter tilkende og forsvare danske interesser. At vi og andre medlemsstater i stigende og mere offensiv grad involverer os i andre landes retssager, hænger formentlig også sammen med, at der er et klart ønske om at være med til at påvirke retsudviklingen i EU. Også ad rettens vej”, siger Nina Holst-Christensen. Hun fortsætter:

”Men det er også et udtryk for, at der bliver taget medejerskab til EU-ret. Har den danske regering med opbakning fra Folketinget forhandlet og efterfølgende taget stilling til en fortolkning af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af et direktiv i dansk ret, er det naturligt, at regeringen har et politisk ønske om at forsvare tilgangen, hvis den efterfølgende udfordres direkte eller indirekte i en retssag”.

Dialog over retssag

Kommissionen benytter i stigende grad uformel dialog med medlemsstaterne for at imødekomme potentielle uoverensstemmelser omkring fortolkningen af EU-retten, som kan ende i en traktatkrænkelsessag ved Domstolen. Selve retssagerne ved Domstolen er præget af en ”høj grad af dialog med medlemsstaterne”, lyder det fra Nina Holst-Christensen. I 2022 blev der indbragt 806 sager for Domstolen. Kun ganske få handlede om traktatbrud.

Selvom kompromisets kunst benyttes flittigt ved EU-Domstolen, har alle medlemsstater i EU egne, særlige interesser, og de respektive lande læser og fortolker af og til den samme lov vidt forskelligt. Danmark sidder yderst sjældent i det varme sæde, når det kommer til traktatbrud, men de seneste år har vi været genstand for tre traktatbrudssøgsmål, peger Nina Holst-Christensen på.

Parkering forbudt

Den ene sag handler om, at ”Kongeriget Danmark ved at begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne om den frie udveksling af transportydelser”.

Kommissionen mener, at den danske 25-timersregel udgør en hindring i den fri udveksling af tjenesteydelser, fordi reglen påvirker danske og udenlandske vognmænd forskelligt. Chauffører for udenlandske vognmænd vil have sværere ved at overholde de køre- og hviletidsforpligtelser, der følger af EU-retten, end chauffører for danske vognmænd, der kan returnere og parkere hos deres arbejdsgiver, mens hviletiden afholdes.
Sagen verserer fortsat (åbner i nyt vindue)

Alpha, Feta, Gamma

Den anden sag tager sin begyndelse i 2020, da Kommissionen stævner Danmark for at lade danske mejerivirksomheder anvende den EU-beskyttede betegnelse ’feta’ på oste, der er fremstillet i Danmark til brug for eksport til tredjelande.

’Feta’ har siden 2002 været på EU’s liste over beskyttede betegnelser. Kun feta, der er produceret i Grækenland, må bære betegnelsen og sælges i EU, lød dommen dengang. På daværende tidspunkt havde ostetypen været produceret i Danmark - som ’feta’ - gennem mere end 50 år. EU’s beslutning betød, at dansk feta efterfølgende kom til at hedde salatost.

Baggrunden for, at de danske myndigheder ikke siden har grebet ind over for de danske mejerier, er, at eksporten er sket til tredjelande, hvor betegnelsen ’feta’ - efter den danske regerings opfattelse - ikke var beskyttet af EU-ret, fordi der i tredjelande ikke er indgået en multilateral eller bilateral aftale om oprindelsesbeskyttelse. Danmark plæderede for frifindelse for traktatbrud.

”Danmark har haft en forholdsvis stor eksport af oste med betegnelsen ’Dansk feta’ til tredjelande. Derfor anbefalede Juridisk Specialudvalg, et af de ca. 30 specialudvalg, der inden for specifikke fagområder er ansvarlig for den interministerielle koordination af EU-sager og forbereder indstillinger til regeringen, at det var nødvendigt at fortsætte traktatbrudssagen for at få en endelig afklaring ved Domstolen”, forklarer Nina Holst-Christensen.

Domstolen fastslog i sin dom af 14. juli 2022, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at ophøre med at anvende feta-betegnelsen for ost, bestemt til eksport til tredjelande. Dermed er det slut med ’dansk feta’ i hele verden. Kommissionen frifandt til gengæld Danmark for tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde.

Ufuldstændig gennemførelse af et direktiv

I den tredje sag, der fortsat verserer, indgav Kommissionen i marts 2023 stævning mod Danmark vedrørende en ufuldstændig gennemførelse til dansk ret af ophavsretsdirektivet.

Fra dansk side bestrides det ikke, at direktivet ikke er gennemført i sin helhed til dansk ret, som det burde have været, og et lovforslag er på vej i næste folketingssamling. Men Danmark anfægter, at der skal pålægges Danmark bøder som følge af den manglende gennemførelse og argumenterer for, at den forsinkede gennemførelse er undskyldelig.

”Hvordan udfaldet af denne traktatbrudssag bliver, er ikke til at sige. Men hvis Danmark bliver pålagt en bøde for ikke at have gennemført et direktiv rettidigt til dansk ret, vil det være første gang i Danmarks 50-årige medlemskab af EU”, fastslår Nina Holst-Christensen.

FAKTA:
Juridisk Specialudvalg

Siden Danmarks medlemskab af EU har Juridisk Specialudvalg (JSPU) sikret et fælles juridisk grundlag for regeringens beslutninger vedrørende traktatkrænkelsessager og retssager ved Domstolen. Justitsministeriet har formandskabet.

JSPU’s opgaver og retssagsarbejde ved Domstolen omfatter mange forskelligartede spørgsmål - fra meget teknisk betonede fortolkningsspørgsmål til store vigtige politiske og økonomiske spørgsmål, som retsforbeholdets betydning og respekt for retsstatsprincippet.

Præjudicielle spørgsmål

Præjudicielle spørgsmål betegner de sager, hvor nationale domstole under behandlingen af en retssag får EU-domstolen til at afgøre fortolkningsspørgsmål vedrørende EU-retten eller gyldigheden af EU-retten. EU-Domstolens afgørelse lægges herefter til grund for retssagens afgørelse ved den nationale domstol.

Sources


Article information

Author: Philip Chambers

Last Updated: 1703325962

Views: 937

Rating: 3.8 / 5 (72 voted)

Reviews: 86% of readers found this page helpful

Author information

Name: Philip Chambers

Birthday: 1964-11-03

Address: 5211 Bernard Cove, Nicholasborough, CO 37502

Phone: +4325270059194861

Job: Mechanical Engineer

Hobby: Scuba Diving, Archery, Rock Climbing, Photography, Drone Flying, Backpacking, Running

Introduction: My name is Philip Chambers, I am a dedicated, enterprising, risk-taking, exquisite, frank, ingenious, honest person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.